top of page

Mere om

Stephanie

Holistisk underlivs -og brystbehandler

Mine områder af ekspertise:

Mit hovedfokus er primært brysterne og underlivet.

  • Vulvovaginal dysbioser såsom candidiasis, bakteriel vaginose, aerobics vaginitis og cytolytisk vaginitis.

  • LS og LSC

  • Herpes genitalis

  • Hormonelle udfordringer såsom ømme bryster (cyklisk mastalgi), skedetørhed, lav libido og menstruationsforstyrrelser heriblandt PCO/PCOS, endometriose, smertefuld menstruation m.m.

  • Vulvodyni eller vaginisme

  • Infertilitet

  • Efterfødsel

  • Lav libido

  • Celleforandringer (dysplasi).

  • Senfølger efter kræft (bryst - samt ovarie, livmoder, - livmoderhals, vulvacancer)

  • Sundhedsfremme og forebyggelse af kvindlige kræfttyper samt forebyggelse af tilbagefald

IMG_9597.jpg
Holistisk bryst - og underlivssundhed

Mit navn er Stephanie von d’Ahé Grau. Udover at være kvinde, mor, kæreste og feminist ser jeg mig selv som en brobygger.

En brobygger imellem det konventionelle etablerede sundhedsvæsen og den komplementære / alternative verden.

Jeg er uddannet aut. sygeplejerske, birthkeeper & doula, kosmetolog og praktiserende naturopat.

Sidenløbende med mine uddannelser har jeg derudover taget en del forskellige supplerende kurser alt fra dybdegående studie i det vaginalemikrobiom til life coaching, tao tantra, øreakupunktur, post natal kundaliniyoga, Bachs Blomster terapi til reikihealing m.m. 

Derudover har jeg bl.a lavet frivilligt arbejde for Tidslerne, Kræftens Bekæmpelse, Look Good Feel Better (LGBF) samt Informationscenter for Alternativ Kræftbehandling (ICAK) i Århus. 

Mit hovedfokus er især rettet på brysterne og underlivet - det jeg kalder for de to hjerter. De områder af kvindekroppen som er yderst negligerede, forhadte, seksualiserede, udskammede og tabuiserede. - Ikke kun af samfundet men især af os selv som kvinder.

 

Igennem min egen rejse og igennem empiri fra klienter er jeg blevet opmærksom på i hvor stor en grad vi kvinder ofte kun relaterer til vores bryster og vores yoni (underliv)  i det øjeblik vi skal have sex, menstruation, amme, føde eller der opstår noget patologisk og smertefuldt.

 

Baggrunden for, at det især er disse to landskaber af kvindekroppen som har fået min opmærksomhed skyldes bl.a. min fortid med kræft tæt ind på livet i den forstand, at jeg voksede op med min enlige mor som i løbet af min tidlige barndom fik dobbeltsiddig brystkræft samt invaliderende senfølger og som døde for et par år siden af primær lungekræft.

Af den grund fik jeg i starten af tyverne anbefalet, at få fjernet begge bryster samt underliv i forebyggende øjemed men takkede pænt nej tak, selvom jeg i nogle måneder levede i konstant frygt, indtil jeg en dag tog min skæbne i egne hænder og ved siden af sygeplejestudiet læste naturopati og desuden blev introduceret for epigenitikken, psyko-neuroimmunologien og nutrigenomics som ændrede mit syn på kroppen og dens evne til at selvhelbrede så længe den bliver forkælet og næret af en sund livstil med sunde vaner som bl.a indbefatter næringsrigkost, selvkærlige tanker, natur, omsorgfulde relationer, meningsfuldt arbejde og blid bevægelse m.m.

 

Min passion omkring kvinders underliv, yoni, stammer først og fremmest fra min egen oplevelse med incest som bare ganske lille og senere voldtægt som 20-årig i Australien.

Disse traumer blev i starten af tyverne i min optik ved med at manifestere sig somatisk i form af smertefulde menstruationer, lichen simplex, vulvodyni og tilbagevendende svære celleforandringer indtil jeg besluttede mig for, at hele min fortid ved at dykke ned i den med alle de værktøjer jeg havde fået samlet mig i årenes løb igennem mine forskellige uddannelser og kurser.

Til dagligt er jeg konstant opmærksom på at forebygge og sundhedsfremme både bryster og yoni.

Jeg er dybt passioneret i, at hjælpe andre kvinder med at gøre det samme, så de kan leve et nydelsesfyldt liv. Et liv hvor de er opmærksomme på deres brysters og yoni’s signaler, hvor de ærer og lytter til deres visdom, hvor de opfylder deres egne behov og nærer sig selv på alle planer og gør det i selvkærlighed.

 

 

Kontakt:
Tlf.nr.: 22 12 40 39
mail@stephanievondahegrau.dk
Svartid: Mandag, onsdag & fredag

Telefontid: Mandag kl. 09.00- 10.00

bottom of page