Skedetørhed: en bivirkning ved antihormonbehandling efter brystkræft

Størstedelen af de kvinder som er i medicinsk efterbehandling med antihormoner lider af skedetørhed (også kaldet vaginal atrofi), da behandling med f.eks. Tamoxifen eller Letrozol medfører at de går i en slags ”kunstig” eller for tidlig overgangsalder (præmatur menopause). Medicinen går simpelthen ind og blokerer for receptorerne på de mange østrogenfølsomme celler i kroppen.

“Mange kvinder føler sig forlegne og ønsker ikke at tale om deres gener i underlivet.”

Er du én af disse kvinder der måtte lide af dette i stilhed så skal du være mere end velkommen til at læse videre og forhåbentligt vil nogen af nedenstående tips hjælpe dig, min kæreste kvinde. Du må ikke lide i stilhed.

Skedetørhed kan også opstå hos strålebehandlede kvinder, kvinder der har fået fjernet æggestokkene og/eller livmoder (kirurgisk induceret menopause), eller ved anden svigtende gonadefunktion og hos kvinder der har modtaget kemoterapi.

Dette skyldes b.la. pga. fald af østrogenproduktionen.

Oftest er det mangel på østrogenet, østriol, som er et hormon der er med til at beskytte mod udtørring af slimhinderne.

Udover at have stor betydning for slimhinderne har østrogen også stor betydning for bindevæv og muskulaturen i underlivet samt skedens produktion af kulhydrater som er næring til skedens mange mælkesyrebakterier.

Forkert kost, fysisk krævende motion og stress kan også have en medvirkende rolle for manglende eller lav østrogenproduktion, og hvis der er noget kroppen er, efter en tur igennem sundhedsvæsenet med dertilfølgende behandling, så er det især stresset.

Den mindre produktion af de forskellige østrogener, og især østriol, gør skedevæggen tyndere, slappere, mindre smidig og mere sårbar.

Skedetørhed kan desuden forøge risikoen for infektioner og svamp i underlivet.

Symptomer på vaginal atrofi:

• Svie, kløe og irritation i og uden for skeden bl.a. pga. ændret pH-værdi

• Vaginal blødning

• Smerter og brændende fornemmelser under samleje

• Tørhed