top of page
Search

Yonidampning - Hvad er det?

Updated: Sep 13, 2021

Yonidampning er blevet praktiseret af kvinder verden over, i tusindvis af år i over mere end 50 forskellige lande - Fra Sverige og England til Indonesien og Afrika - og er et selvkærligt ritual hvor man, tildækket af et tæppe eller lang nederdel, sidder på en specieldesignet stol /skammel eller ovenpå sit toilet med en gryde med dampende vand, fusioneret med forskellige droger (samlet betegnelse for blomster, bark, rødder, harpiks og blade m.m.) - og nogle gange også diverse krystaller.


Yonidampning bliver også kaldt bajas, chai -yok, v-steam eller yonisauna, alt afhængig af hvor og hvem der arbejder med denne praksis - men fællesnævneren for dem alle er, at yonidampning er blevet anvendt af kvindelige healere og af jordmødre til alt fra efterfødsel, smertefulde menstruationer, fertilitetsudfordringer, ubehag ved infektioner i underlivet samt ved peri-menopausale og menopausale gener.


Denne vise og ældgamle praksis er endelig ved at vinde indtog igen, da rigtig mange Hollywoodstjerner, heriblandt Chrissy Tiegen og Gwyneth Paltrow sværger til dette ritual.





Hvordan føles yonisauna?


De fleste kvinder der har prøvet yonisauna elsker det da det føles som en lokaliseret sauna for yonien eller som en skøn ansigtsbehandling for yonien.

De fleste mærker det desuden som en dyb meditativ og groundende oplevelse - en stund dedikeret til dem selv hvor de forbinder sig et område som har og er så negligeret, tabuiseret og udskammet af både os selv som kvinder og af samfundet / kulturen.


Det føles dog for de fleste som en behagelig lindrende tilstrømning af varme som blidt omfavner, plejer og nærer underlivsområdet.


Hvorfor finder så mange kvinder lindring i denne metode?


Det er ikke til at vide da der kun er blevet foretaget et mini-studie i USA af nogle jordmødre og akupunktører som dagligt arbejder med yonidampning især med fokus på post-natale kvinder.

Jeg har selv en del teorier men som sagt de er ikke støttet op af videnskaben. - endnu!

Måske skyldes det transdermal terapi. Vores slimhinde i vulvaen er meget absorberende og sensitiv hvorfor det måske gør det muligt at den drogfusionerede damp kan gennemtrænge slimhinden med sine forskellige stoffer og æteriske olier.


Måske skyldes det en form for lokaliseret febertilstand som sætter gang i immunforsvaret nede i underlivet. Her tænkes især på de kvinder der anvender yonisauna kort (max. 10 min.) når de døjer med en infektion, skedesvamp, bakteriel vaginose m.m.

Nogle droger har også antimikrobiel, - svampe -og bakteriedræbende effekt. Kig efter droges morfologi.


Måske skyldes det afslapning sammen med den øget blodcirkulation som bringer vitale næringsstoffer og vital ilt til et område som ofte er bliver spæret inde i stramme bukser og g-strenge.

Varme er medicin for det kvindelige nedre landskab. Hvor kulde medfører kontrahering, medfører varme frigøring, afslapning, udfoldelse og åbenhed.


Måske skyldes det selve den nye kærlige forbindelse eller nye synapser pga. hjerne-underliv forbindelse.


Måske skyldes det aktiveringen af det parasympatiske nervesystem som giver plads til regenerering og hormonbalancering.


Måske er det bare ren placebo. Men placebo er også den bedste bivirkningsfrie medicin der findes.


Det er ikke til at vide på nuværende tidspunkt men selvom vi gerne vil være videnskabelige så kan vi ikke se bort fra flere tusinder kvinder. Vi må ikke se bort fra empirien.



Recent Posts

See All
bottom of page